Senest opdateret:
2024-07-03 21:35
Klik på billederne, og du ser en større version.
Klik på filnavnet under billedet, og du ser den største version.
Stæren er nu i april i fuld vigør. Hannerne synger og er mestre i at efterligne andre stemmer, og redekasser eller huller i træerne langs Søndersø bliver taget i brug.
Gulspurven holder mest til på jorden, også under foderbrættet i vinteren. Nu synger de stærkt gule hanner deres karakteristiske : 1,2,3,4,5,6,777777 fra toppen af buske. Kan ses hele året i Dalsø Park.
Lille flagspætte er speciel for Søndersø. Den er ikke større end en spurv og er som sin større fætter – stor flagspætte – afhængig af træer, hvor den udhugger sit bo. Elletræområdet langs søen er helt perfekt for den.
I år – 2016 – er der måske hele tre ynglepar på sydsiden af Søndersø. Hannen med rød kalot, og hunnen med gul kalot.
Denne meget lille fugl kommer ofte i alle haverne i Dalsø Park og forbavser med sin kraftige sang, som lyder i en stor del af foråret.
Den søger ofte føde på jorden og ligner næsten en lille brun mus, når den hastigt løber rundt på jagt efter insekter. Kendes i øvrigt på sin korte stumphale, der ofte rejses i vejret, som det ses her på billedet.
Rødhals ved petanquebanen i Dalsø Park. En af de almindelige fugle som kan ses året rundt i haverne, meget tit på jorden og som oftest alene.
Dompap er en stor finke, der hele året kan ses i haverne i Dalsø Park og gerne besøger foderbrættet. Hannen er smukt rødfarvet og hunnen mere grålig, begge med sort kalot.
Tornsanger er en af vore mest almindelige sangere, som findes i haverne i Dalsø Park og de omkringliggende områder.